Så har Samrådet søgt penge til nye fritidsaktiviteter

Samrådets Ungeudvalg bokser p.t. med at få etableret en Skater-, en BMX- og en Beach-Volley-bane på sportspladsen.

Banerne skal ligge sammen med Multibanen og give vores børn og unge nogle alternative muligheder for aktiviteter.

Ud fra den undersøgelse, som vi lavede op til temamødet om børn og unges fritidsinteresser (juni 2013), viste det sig, at en del unge havde ønsker om disse aktiviteter.

Vi har fået beskrevet banerne, har hjemtaget tilbud, drøfte projektet med skole og sportsklubber og søgt byggetilladelse fra Aalborg Kommune. Vi har netop udformet og afleveret ansøgninger om penge til banerne. Klik her for at se tegning og læse beskrivelsen af banerne.

Efter de tilbud, vi har modtaget vil udgifterne blive på i alt 120.000 kr., vi har derfor søgt følgende:

  • 50.000,- hos Aalborg Kommune, AKA-midlerne                 
  • 30.000,- hos Tuborgfondet                                                        
  • 40.000,- hos LOA-fondet                                                           

 Nu håber vi i Ungeudvalget, at pengene bliver bevilget, så vi i foråret 2014 kan gå i gang med at etablere de tre bane til glæde for vores ungdom.

 Ungeudvalget
Oktober 2013