Stor tak til politikerne

Vi vil gerne sende en stor tak til de politikere, der har medvirket til, at vort område er blevet betænkt i de nye budgetter.

 Vi har med stor glæde erfaret, at vi nu kan se frem til den længe ventede cykelsti til Vodskov.

 Ligeledes er renovering af Grindsted skole rykket frem.

 Vi vil fortsat gerne medvirke og gøre en stor indsats for den bedst mulige udnyttelse af de midler, der er blevet vort område betænkt.

 Vi føler det som en saltvandsindsprøjtning, der kan bevirke en fortsat god udvikling af vores dejlige byer.

 Vores store ønske er nu en positiv behandling af ansøgningen om udvidelse af byområdet, så en ønsket boligudstykning øst for Tranevej kan blive en realitet.

 

Venlig hilsen
Samråd for Grindsted & Uggerhalne
Cykelstiudvalget
Bendt Grønborg