Nissehuer på HammerHattene i Uggerhalne og Grindsted

”Vi har gjort det to gange før, vi synes næsten, at det er en tradition – lad os sammen gøre det til en årlig julebegivenhed at give HammerHattene nissehue på her på ”Trekanten” i Uggerhalne”, udtalte Samrådets formand Ole Schwarz ved arrangementets start lørdag formiddag.

Samrådet havde inviteret til arrangement med gløgg, sodavand og æbleskiver og der var trængsel på ”Trekanten”, mange Uggerhalne- og Grindstedborgere var mødt op for at deltage. Nissehue-designer Margit Plougstrup gav, sammen med sine trofaste børnebørn-hjælpere, HammerHattene hver sin hue på.  

Nissehuer 2015 008[1]Nissehuer 2015 016[1]

 Ole Faaborg havde skrevet en ny HammerHatte-julesang, der på Arthur Colahan`s melodi Galway Bay, blev afsunget med stor entusiasme af de mange fremmødte.

Nissehuer 2015 028[1]

Nissehuer 2015 032[1]

 

 ”Dette arrangement gentager vi her i Uggerhalne til næste år”, sagde Ole – der i øvrigt selv blev hyldet for sin nyudnævnte titel: Ildsjæl 2015 i Aalborg Kommunes Landdistrikter.

Nissehuer 2015 037[1]


Samrådet for Grindsted & Uggerhalne
12. december 2015
Foto: Ole Faaborg
Tekst: Poul Dahl