Så var der atter efterårsfest ved Gadekæret. Vejret var med os, så der kom mange gæster.
Festen er for børn og barnlige sjæle, men heldigvis støtter alle aldersgrupper denne dejlige begivenhed.
Festen ligger hver år i september, i år blev den afholdt lørdag den 17. september.
Borgerforeningens telte blev opstillet, så vores lokale musikmand, Anders, kunne sidder uforstyrret af vejrguder og spille for gæsterne. Heldigvis blev der ikke behov for at sidde inde! Solen skinnede fra en herlig blå himmel.
Det var igen i år ”Det Flyvende Kuffertcirkus” ved Søren, der underholdt børnene, og det gjorde han med succes!
Efter en times underholdning var der cirkusskole, som børn og voksne benyttede sig af.
En dejlig dag ved Gadekæret, som vi også til næste år vil gennemføre som en solid tradition for vores lokalområde.
Samrådet for
Grindsted og Uggerhalne
September 2022