Jule- og Nytårshilsen fra Samrådet for Grindsted og Uggerhalne

Julen har mange traditioner, en af dem er Samrådets Jule- og Nytårshilsen.

Lad os give et kort rids af hvad, der er sket i 2023:

Vi har holdt 4 bestyrelsesmøder og generalforsamling. Referaterne kan du se på vores hjemmeside: www.hammernyt.dk

Aktiviteter som vi har gennemført i 2023

Vi holdt fest for de mange frivillige den 13. januar i Kulturhuset. Det gør vi for at påskønne det stor arbejde,som de frivillige udfører.

Vi har gennemført koncerter og andre begivenheder:

Koncert med De Galvaniserede Leoparder den 25. januar. En stor succes.

Koncerten med Kurt Trane og Co. den 21. april. De spillede gode gamle numre fra Bamses store repetoir.

Samrådets generalforsamling 24. maj blev et velbesøgt møde, hvor vi sluttede af med Ølsmagning, som Niels Tikøb stod for.

Samme aften uddelte vi Årets pris for smukt byggeri til familien Mette og Sten Sørensen, Uggerhalnevej 29 i Grindsted.

Ved Sommerfesten i august deltog Kulturudvalget fredag aften med vinsmagning.

Den 11. september holdt vi i samarbejde med Borgerforeningen et koordinationsmøde. Et møde hvor alle foreninger og organisationer i vores lokalområde deltog. Her vi fik lagt starten på et årshjul – hvor alle aktiviteter for vort lokalområde skal samkøres.

Den 16. september arrangerede vi fest ved Gadekæret, en herlig tradition. I år havde vi igen fået Jørgen fra ”Det flyvende Kuffertcirkus” til at underholde – en dejlig eftermiddag i sol.

Nissehuerne kom på HammerHattene den 2. december. En dejlig tradition, hvor ca. 80 personer mødte optil gløgg og æbleskiver.

Udvalg og opgaver
Madpakkehuset

En arbejdsgruppe bestående af Ole Peter, Leif Köhne, Ole S. og Lasse har, sammen med Borgerforeningen,søgt penge til et Madpakkehus på festpladsen. Vi har lige fået besked om, at Aalborg Kommune har bevilget pengene. Så der kommer et spændende hus på festpladsen i det nye år.

PR-udvalgeter lagt på is, indtil vi ser, hvor godt det kommer til at gå med koordinationen med årshjulet. Der er lavet en IT-løsning, som alle foreninger kan/skal melde ind på. Borgerforeningen og Samrådet vil evaluere senere.

Cykelsti. Aalborg Kommune har godkendt ændringer af vejen gennem Grindsted samt ændring af cykelstien ved rundkørsel Vodskov Nord. Endvidere har Aalborg Kommune bevilget penge til ændringer ved Grindsted Skole til gavn for trafiksikkerheden.

Byudvikling. Udstykningerne ved Tranevej tager tid, men vi erfaret at lodsejeren, der ejerjorden,. har solgt denne til en sagfører, der har planer om at opføre ca. 50 boliger. Vi tror på at denne person har vilje og ressourcer til at gennemføre projektet.

Det Grønne Hold passer på vores byporte, Trekanten i Uggerhalne og HammerHattene samt kunsten ved Gadekæret.
Ole Peter sørger for at græsset bliver slået ved Mosen, så vi andre kan bruge stien.
Som et supplement til Det Grønne Hold har vi fået etableret et hold, der slår græsset ved Gadekæret. Detblev aktuelt, da Aalborg Kommune meddelte, at den ikke længere havde ressourcer til det.

Ungeudvalget. Her er der ikke sket meget, men vi vil arbejde på at få Skaterbanen og Multibanen renoveret.

Skoleudvalget har afholdt to møder – hvor vi drøfter fælles udviklingspunkter med skoleledelsen på Grindsted Skole.

Lokalhistorie: Poul Dahl har også i år lavet artikler, som du kan læse på hjemmesiden (Hammernyt.dk).

Hjemmesiden. Er under renovering. Vi drøfter hvordan den fremover skal være en del af vores muligheder for at kommunikere med borgerne.

Vandtårnet i Hammer Bakker. Her har vi fået Aalborg Kommune til at stå for renoveringen. Foreningen bag Vandtårnet skal så stå for driften og brugen af Vandtårnet.

Rundt om Hammer Bakker (Klyngesamarbejdet mellem de 6 samråd/byerne omkring Hammer Bakker). Her sker der mange spændene ting (se projektets hjemmeside (www.rundtomhammerbakker.dk).
Der arbejdes nu med kulturaktiviteter på tværs at de 6 samråd.

Samrådet for Grindsted og Uggerhalne
December 2023