Badass broderisten Trine Runge Jessen – Fuck bagsiden!

Onsdag den 18. september i Kultur- og Borgerhuset i Grindsted kan du komme til foredrag med Trine Runge Jessen – det er fra 19-21.
Det er et AOF-arrangement. Du kan melde dig til her: Badass broderisten Trine Runge Jessen – Fuck bagsiden! (aof.dk)

To stive timer med en blanding af foredrag og bro­de­riwor­ks­hop, hvor hver deltager får et lille broderikit og måske ovenikøbet en øl.
Der opfordres til broderi på promiller, mens Trine fortæller om hendes kærlighed til broderi, hvordan broderi er godt for både krop og sjæl, og hvordan alle kan komme i gang med at brodere.

Trine Runge Jessen også kendt som Broderisten er uddannet tekstil­de­sig­ner og gør det i hardcore håndarbejde – nærmere bestemt kors­stings­bro­de­ri med kant.

Hendes mantra ”fuck bagsiden” har fået mange til at fatte nål og tråd uden at lade sig hæmme af tidligere tiders teknik-tyranni. Det skal være sjovt og gerne lede frem til den ro, man kan opleve når man sidder med et håndarbejde, der giver mening.

Det hele skylles ned med iskolde øl for som Trine siger: håndarbejde på promiller er bare sjovere.

Trine er i øvrigt forfatter til de noget anderledes hån­d­ar­bejds­bø­ger ”Broderistens BADASS broderier” og ”Broderistens Broderede Tatoveringer”.

Prisen er inklusiv en forfriskning og et broderikit.

Jytte Jungersen
KBHB, September 2024