Borgerforeningens generalforsamling d. 19. marts – med fællesspisning

 

Der er generalforsamling d. 19. marts 2015. Jeg vil opfordre dig til at overveje, om du kunne have lyst at være med i bestyrelsen.Vi har brug nye kræfter og idéer for at lave akriviteter for alle i Grindsted, Uggerhalne og omegn!  Mvh. Bo H. Thomasen

 

Generalforsamling i Borgerforeningen for Grindsted, Uggerhalne og omegn, torsdag d. 19. marts 2015 kl. 19:30

Der indkaldes hermed til ordinær generalforsamling i Borgerforeningen for Grindsted, Uggerhalne og omegn torsdag, den 19. marts kl. 19:30 i Hammer Sognegård, Grindsted. Inden generalforsamlingen inviteres medlemmerne til fællesspisning kl. 18:30.  Tilmelding til spisningen kan ske til Bo Hovgaard Thomasen  senest lørdag, den 14. marts på tlf.  29 80 84 05 – også gerne per SMS.

Vi kunne rigtig godt tænke os nye kræfter og idéer i bestyrelsen. vi vil derfor opfordre alle interesserede til kraftigt at overveje at stille op som bestyrelsesmedlem eller suppleant. 

Vi er et godt team i bestyrelsen, og vi har stor hjælp af suppleanterne og af de mange frivillige. Derfor er det heller ikke sådan, at nye i bestyrelsen pludselig sidder med opgaver til op over begge ører. 

Det skal også nævnes, at  der lavet en klar opdeling af opgaverne blandt bestyrelsens medlemmer, hvilket har gjort det hele mere overskueligt.

  

Dagsorden ifølge vedtægterne:

1. Valg af ordstyrer og referent

2. Formandens beretning

3. Kassereren aflægger det reviderede regnskab

4. Fastsættelse af kontingent

5. Behandling af indkomne forslag.

      Forslag, der ønskes behandlet, skal afleveres senest den 16. marts til formand

      Bo Hovgaard Thomasen, Kornelparken 22, tlf. 29 80 84 05.

6. Valg af 2 bestyrelsesmedlemmer og 3 suppleanter.

       Bestyrelsesmedlemmer på valg er:

       Bo Hovgaard Thomasen

       Else-Marie T. Politowski

       Suppleanter er:

       Indi Clayton , Bjarne Hansen

7. Valg af revisorer

8. Eventuelt

 

Med venlig hilsen

Formand for borgerforeningen fra 2013, Bo Hovgaard Thomasen

 

 

Afsløring af “Årets BYGVÆRK”

Årets BYGVÆRK gik til Grindsted & Uggerhalne!

Vi har med stolthed modtaget årets plakette af Aalborg Kommune og LAK for ”Årets Bygværk”. En præmie, som glæder os meget.

Vi indstillede vores 2 x 3 paddehatte, der binder Grindsted og Uggerhalne sammen på en smuk og anderledes måde. Paddehattene – egetræs-hatte – er symbol på Hammer Bakker og deres planterigdom.

Vi kalder vores paddehatte for HAMMERHATTE.

Vi vil gerne fejre præmieringen med jer lørdag den 13. december kl. 11.00 ved Paddehattene på Trekanten i Uggerhalne. Her vil vi afsløre den smukke plakette. Samtidig skal hattene have nissehue på!

Vi serverer gløgg og æbleskiver og sodavand til børnene.

Du ved hvor paddehattene i står!

Kom og vær med til at fejre, at vores lokalområde er kommet på landkortet!

På gensyn

Samrådet for Grindsted & Uggerhalne
December 2014

 

Ny hjertestarter i Grindsted, der er tilgængelig hele døgnet

Borgerforeningen vil gerne informere alle om, at der nu to hjertestartere i Grindsted. 

  

Den nye hjertestarter er generøst blevet doneret af en byens borgere (!), som har ønsket den opsat ved Sognegården. Meget stor tak for det! :-))
 
Borgerforeningen har indkøbt et opvarmet skab til hjertestarteren, for at den kunne opsættes udendørs. Borgerforeningen vil desuden stå for den løbende vedligeholdelse af hjertestarteren. 
 
Foruden den nye hjertestarter ved Sognegården, er vi i samarbejde med skolen i gang med at få flyttet hjertestarteren i Grindsted Hallen ud udenfor hovedindgangen, så også denne hjertestarter bliver tilgængelig hele døgnet. Skabet til det er allerede indkøbt. Vi har også ansøgt TrygFonden om en hjertestarter til ophængning i Uggerhalne – for eksempel på på muren af vandværket. Der forventes svar på ansøgningen i december i år. 
 
Vi arbejder for at få hjertestartere i både Uggerhalne og Grindsted, for der  ikke skal ikke være ret langt til en hjertestarter, hvis der er en af os, der får hjertestop. Hjertestarteren  skal allerhelst i anvendelse inden for 5 minutter, det øger chancerne for overlevelse markant – meget gerne hurtigere! Des hurtigere det sker, jo bedre er overlevelseschancerne fortæller statistikken! 
 
 
Med venlig hilsen 
Bo Hovgaard Thomasen
Borgerforeningen
 
 
 

Tre byers borgere samler sig i protest mod 137 m høj vindmøllepark ved Kjellingbro

Den 22. oktober 2014 træffer økonomiudvalget i Brønderslev Kommune beslutning, for eller imod en møllepark ved Kjellingbro, mellem byerne Grindsted, Hjallerup og Uggerhalne.

Borgerne i de tre byer har, på tværs af kommunegrænsen, samlet sig i protest imod projektet, som firmaet Forida Energy A/S, Hjallerup, har søgt om at gennemføre.

Klik her for at se detaljerne – åbent brev – pressemeddelelse – protest mod vindmøllepark

Brevet er sendt til følgende:

Brønderslev Kommune, økonomiudvalget
Mikael Klitgaard (borgmester)
Claus Kongsgaard
Lene Hansen
Arne M. Jensen
Karsten Frederiksen
Bendt Danielsen
Henning Jørgensen

Aalborg Kommune

Thomas Kastrup-Larsen (borgmester)
Peter Serup  (Teknik og miljø)
Hans Henrik Henriksen (rådmand for by- og landskab)

Nordjyske Stiftstidende.

Efterårstur i efterårsferien

Torsdag den 16. oktober 2014, kl.: 16.00 – 18.00 afvikler Projekt Hammer Bakker sin årlige Efterårstur i Bakkerne. Mødested er ved P-pladsen ved Brødlandshus, Gennem Bakkerne 44, Vodskov.

Vores 2 dygtige turledere er denne gang Ole Kjær og Nina Larsen

Turen vil gå over Tvillingehøjene og tilbage via Pebermosen, hvor vi vil se på naturen netop nu og snakker lidt om bakkernes historie og kultur undervejs.

Alle kan deltage og da det er efterårsferie, er det oplagt, at tage dine børn eller børnebørn med.

Turen er gratis.

 

Med venlig hilsen

 Projekt Hammer Bakker

 

NB: Se i øvrigt vores andre tilbud på: www.oplevhammerbakker.dk