HammerHattene skal atter have nissehue på

 

Det er blevet koldt, så HammerHattene skal atter have nissehue på – det sker lørdag den 9. december kl. 11 på ”Trekanten” i Uggerhalne/Kinnerup.

Samrådet for Grindsted & Uggerhalne er vært ved gløgg og æbleskiver og naturligvis sodavand til børnene.

Vi har gjort det før – så Samrådet opfordrer alle borgere i Grindsted, Uggerhalne og Kinnerup til, at vi sammen gør dette til en årlig julebegivenhed!

Vi håber – at nissehuerne kan blive på HammerHattene julen over!

 

Samrådet for Grindsted & Uggerhalne
November 2017

FERNISERING FERNISERING FERNISERING

 

Lørdag den 11. november klokken 11 – 15 er der fernisering i Galleri Hammer Bakker.

Det er lokale kunstnere fra Hammer Bakker området, der udstiller – kig ind til en meget spændende udstilling. 

Udstillingen er åben hver dag i tidsrummer kl. 11 – 15 frem til onsdag den 15. november.

Galleri Hammer Bakker
November 2017

Ny lokalhistorisk artikel

Kære lokalhistoriske læser – så er der lagt en ny lokalhistorisk artikel på hammernyt.dk.
Denne artikel, der også er bragt i Horsens-Hammer Årbog 2017, handler om Cementstøberen fra Grindsted, der emigrerede til Canada og i det nye land skabt et stort foretagende. 

Klik her for at læse artiklen.

Har du lyst til at læse papirudgaven i Årbogen, skal du bare kontakte Poul Dahl – 2871 3306 – den koster 50 kr.

 

 

Valgmøde i Grindsted og Uggerhalne

I forbindelse med kommunalvalget i 2013 dagsordensatte Samrådet for Grindsted & Uggerhalne på et afholdt valgmøde et påtrængende og langvarigt ønske om politisk prioritering af renovering/udbygning af Grindsted Skole og etablering af en cykelsti mellem Grindsted, Uggerhalne og Vodskov. Samrådets ønsker er efterfølgende blevet opfyldt!

Nu er der snart kommunalvalg igen, hvorfor Samrådet for Grindsted & Uggerhalne har inviteret de politiske partier til VALGMØDE i Sognegården i Grindsted. Partierne i Aalborg Byråd vil på mødet få mulighed for at fortælle, hvad de vil gøre for beboerne og for udvikling af vores lokalområde. Endvidere er der nok nogle borger, der vil spørge mere konkret ind til, hvad politikerne vil gøre for os, der bor lidt uden for storbyen. 

Så mød op:

  • Onsdag, den 1. november
  • Kl. 19 – 21
  • Sted: Sognegården

På gensyn
Bestyrelsen for Samrådet i Grindsted & Uggerhalne

Invitation Fra KULTUR- OG BORGERHUSET VED HAMMER BAKKER (KBHB)

 


 

Kulturhus_Tegning copy 

Bestyrelsen for Kultur- og Borgerhuset vil gerne invitere til Åbent Hus, hvor vi vil være vært med sandwich og øl/vand.

Lørdag den 28. oktober kl. 13 – 16

I Kulturhuset bag Grindstedhallen

Der vil være plancher med tegninger over husets fremtidige indretning, og der vil ikke mindst være mulighed for at stille spørgsmål til bestyrelsen om anvendelse, medlemskab, økonomi osv.

  • Kl. 14 vil projektet blive præsenteret og Spar Nord Fonden overrækker deres donation til projektet på 30.000 kr.
  • Vi håber at se rigtig mange til dette møde.
  • På gensyn

 

Venlig hilsen
Bestyrelsen