Sankt Hans fest i Dalen den 23. juni

Borgerforeningen arrangerer atter i år Sankt Hans Fest med bål og tale i Dalen  – det sker torsdag den 23. juni kl. 19.

Årets festtale holdes af fhv. direktør Regner Jensen for Sigurd Muller Vinhandel og fransk konsul.

Vel mødt i Dalen den 23. juni!

Generalforsamling i Samrådet

Samrådet for Grindsted og Uggerhalne afholder ordinær generalforsamling onsdag den 25. maj i Sognegården i Grindsted.

 Vi starter med spisning kl. 18. For at deltage i spisningen skal du dog tilmelde dig til formanden på 9638 6858 eller til oleschwarz@stofanet.dk

 Kl. 18.30 overrækker vi Årets Pris (2015) til vinderen af den lokale konkurrence om det gode og smukke byggeri og det gode byrum.

Det er 4. gang, vi overrækker denne pris til et smukt byggeri eller et smukt renoveret hus i Grindsted eller Uggerhalne.

 Afvikling af generalforsamlingen sker fra kl. 18.45 – 19.45

Dagsorden i.h.t. vedtægterne – som du kan finde på vores hjemmeside: hammernyt.dk. Du finder dem under fanen “Samråd”.

Formanden vil aflægge beretning om det overordnede arbejde i Samrådet og projektlederne for udvalgene vil efterfølgende berette om, hvad der er sket i årets løb i de enkelte udvalg. Der er følgende faste udvalg: Ungeudvalg, Cykelstiudvalg, Lokalhistorisk udvalg, Byudvikling og Byforskønnelse, Hjemmeside og Skoleudvalget, der samarbejder med Grindsted Skole om ombygningen. Udvalget arbejder med at etablere ”forsamlingshus” og ”Internetbrugs”.
Ønsker du at læse mere om Samrådets opgaver, skal du klikke her.

Efter generalforsamlingen bliver der mulighed for at drøfte Samrådets kommende opgaver.
Som afslutning på mødet kommer Hans Jørgen Melvej, Thorup og causerer over emnet ”Bosætning – By og land”. Afsat tid fra 20.00 – 20.45.

Afslutning ved formanden.

Alle er velkomne!

 Med venlig hilsen
Bestyrelsen

BORGERMØDE i Sognegården

BORGERMØDE

Samrådet for Grindsted & Uggerhalne afholder borgermøde

  

 

Torsdag den 12. maj
Kl. 19 – 21
I Sognegården i Grindsted

Samrådet vil orientere om udviklingsopgaver, som vi netop nu arbejder med, herunder også om kommende planer.

Det er vigtigt for vores virke, at det sker i overensstemmelse med borgernes ønsker.

Vi er dog klar over, at vi ikke altid kan gøre alle tilfredse, men dialogen er vigtig for vores beslutningsproces.

På gensyn den 12. maj i Sognegården

Bestyrelsen
Samrådet for Grindsted & Uggerhalne

 

NB: Husk Samrådet generalforsamling den 25. maj kl. 18 hvis du vil spise med ellers kl. 19 i Sognegården

Ideon inviterer til Skovens Dag & Forårsmarked

 

Ideon inviterer til Skovens Dag & Forårsmarked Søndag den 1. maj kl.10-16

 

 

 

Aktiviteter:

  • Demonstration af savværk og de materialer, der kan fremstilles
  • Træfældning
  • Trædrejning
  • Rebslagning
  • Spejderlejre
  • Udstilling og salg af sten og krystaller fra hele verden
  • Rådgivning v. Vendsyssel Energi-og Miljøforening (CO2-meter kan afprøves)
  • Kl.13-14 Guidet skovtur v. naturvejleder Anton Thøger Larsen
  • Eventyrfortælling hver time kl. 11-12-13-14-15
  • Bål og snobrød
  • Maleriudstilling v. Nynne Silje og Ginette Blansjaar
  • Diverse boder:

Økologiske grøntsager, saft, honning, udplantningsplanter, blomster, træbearbejdning, træskærearbejde, norsk husflid i træ, betonskulpturer, pileflet, filtede uldprodukter, husflid, kunstbroderi, strik, dukketøj, børnetøj, økologisk tøj, smykke- og ravkunst, fuglehuse, planteborde, egern- og pindsvinekasser, tupperware, antik og genbrug

Caféen serverer bl.a. lune tærter, vegetarfrikadeller, pizzasnegle, råkostsalat, græsk salat, boller m. pålæg, bagværk, lagkage, kaffe/the, varm kakao m.m.

www.ideonskovbutik.dk    Ideon Søhusevej 46, 9380 Vestbjerg 9638 3033