Generalforsamling

Samrådet for Grindsted & Uggerhalne afholder ordinær generalforsamling tirsdag den 28. maj i Kultur- og Borgerhuset HAMMER BAKKER.

Vi starter med spisning kl. 18. Hvis du vil deltage i spisningen, beder vi om, at du tilmelder dig til Ole Schwarz på 2392 3068 eller ole.schwarz@gmail.com inden den 20. maj.

Selve generalforsamlingen gennemfører vi fra kl. 18.45 – 19.45.

Dagsorden i.h.t. vedtægterne, som du kan finde på vores hjemmeside: www.hammernyt.dk
Formanden aflægger beretning om det overordnede arbejde i Samrådet; projektlederne for udvalgene vil efterfølgende berette om, hvad der er sket i årets løb i de enkelte udvalg.

Der er følgende faste udvalg: Ungeudvalg, Kulturudvalg, Cykelsti, Lokalhistorie, Byudvikling, PR-gruppen, Grønt Hold, Hjemmeside og Skoleudvalg.

Efter generalforsamlingen bliver der mulighed for at drøfte Samrådets kommende opgaver.

Vi afslutter med, at Borgmester Lasse Frimand Jensen kommer og fortælle om Aalborg kommunes planer med landdistrikterne.

På gensyn!

Bestyrelsen
Samrådet i Grindsted og Uggerhalne

MADPAKKEHUSET skal indvies

Det sker den 25. maj kl. 13 på festpladsen bag ved skolen.

Samrådets formand vil byde velkommen kl. 13. Herefter kommer rådmand Jan Nymark Thaysen samt en repræsentant fra SparNord.

Søren Krogh og Janus Bachmann spiller.

Der bliver serveret pølser, du kan købe dine drikkevarer dertil i teltet.

Vi håber på godt vejr!
Det er naturligvis gratis at deltage.
På gensyn

Samrådet for Grindsted og Uggerhalne
Maj 2024

Hammertoften – kommende boligbyggeri i Grindsted

Torsdag aften i sidste uge var der informationsmøde i Kultur- og Borgerhuset Hammer Bakker. Det var Samrådet for Grindsted og Uggerhalne, der, i samarbejde med advokat og ejendomsudvikler Henrik Hougaard og Ole Nielsen fra Himmerlands Boligforening, havde indbudt til mødet.

Emnet for aftenens møde var den længe ventede boligudstykning “Hammertoften” sydøst for Tranevejskvarteret.  Aalborg Kommune har netop sendt udstykningen i høring.

Rasmus Hougaard og Ole Nielsen fortalte om planerne bag udstykningen, hvor der bliver tale om i alt 51 boliger. 8 almennyttige og 43 private udlejningsboliger i størrelser fra 85 til 115 m2. Mellem den nuværende bebyggelse på Tranevej og det nye boligområde vil der blive etableret et grønt rekreativt område til gavn for hele byen.

Spørgelysten var stor i forsamlingen. Mange gode afklarende spørgsmål, som alle blev besvaret af udviklerne med en tone, som signalerede åbenhed for at lytte til både naboer og byen som helhed. Der var en overvejende positiv stemning over for projektet, men også klare tilkendegivelser af, at det burde holdes som en etplans-løsning for ikke at skabe negative samspil med det eksisterende landsbymiljø og koblingen til områdets natur.

Hvis processen med plangrundlag forløber planmæssigt, vil disse ligge klar senere på året. Herefter kan arkæologerne komme i gang med at udgrave, hvad der menes at være en bebyggelse fra jernalderen. Derefter vil byggeriet kunne starte omkring 2. kvartal 2025 og de første boliger forventes klar til indflytning sidst i 2025. 

Efter information og spørgsmål var Samrådet vært ved pølser og øl/vand. En herlig afslutning på en god, oplysende og informativ aften hvor vi vist alle gik hjem lidt klogere på den udvikling, som kommer til at ske i Grindsted.

Leif Köhne
Marts 2024

OLD IRISH koncert i Huset den 5. april

Fredag, den 5. april spiller OLD IRISH i Huset på Hammervej i Grindsted.

Kom og oplev ægte irsk-dansk stemning i Kultur- og Borgerhuset HAMMER BAKKER!

Musikken leveres af 3 meget rutinerede folk, Jens Ole, Peter og Kalle. De har spillet i Kræn West, SchwampisVenner, DeGyldne Løver, McGuiness, og Bluehill.

OLD IRISH er en supergruppe med stor passion for den irske sangskat!

Dørene åbner kl. 18 – der er gode priser i baren!

Menuen servereskl. 18.30– det er god Shepherd’s Pie fra Gæstgivergården i Gandrup.

Musikken starter klokken 20 og slutter kl. 22.

Prisen for koncert og menu er 250 kroner for begge dele.

Tilmelding og billetter til Samrådets Kulturudvalg inden den 30. marts:

Ole Schwarz, Høgevej 6, Grindsted, tlf. 2392 3068
ole.schwarz@com            

Villy Nielsen, Tennisskoven 26, Hjallerup tlf. 6116 3930
hv.tennisskoven@gmail.com
Helle Nielsen, Tennisskoven 26, Hjallerup, tlf. 2695 8512
hv.tennisskoven@gmail.com
Ellen Høgh, Tranevej 6, Grindsted, tlf. 6199 2302
hoghellen@gmail.com
Birthe Søborg, Hüttel Sørensenvej 123, Vodskov, tlf. 2160 0009
455jensensb@gmail.com

Frokostjazz I Huset med Advokatens New Orleans Jazz Band

Det blev et par uforglemmelige timer lørdag eftermiddag I Borger- og Kulturhuset i Grindsted, hvor publikum mødte en bred palette af glad gospel og New Orleans Jazz.

Inciterende, levende, danseglad jazzmusik leveret af et sprælsk 7-mands orkester, hvis glæde ved tonerne fra Jazzen de spillede, i den grad smittede af på publikum.

Vi var omkring 100 personer, som heppede, klappede, piftede og dansede, ind imellem vi drak lidt øl og spiste smørrebrød fra brugsen i Vodskov.

Publikum var klar i spyttet: det og lignende arrangementer må Samrådet for Grindsted og Uggerhalne gerne gentage!

Kunst og Kultur
Samrådet for Grindsted og Uggerhalne
Marts 2024