Jule- og Nytårshilsen fra Samrådet for Grindsted og Uggerhalne

Julen har mange traditioner, en af dem er Samrådets Jule- og Nytårshilsen.

Lad os give et kort rids af hvad, der er sket i 2023:

Vi har holdt 4 bestyrelsesmøder og generalforsamling. Referaterne kan du se på vores hjemmeside: www.hammernyt.dk

Aktiviteter som vi har gennemført i 2023

Vi holdt fest for de mange frivillige den 13. januar i Kulturhuset. Det gør vi for at påskønne det stor arbejde,som de frivillige udfører.

Vi har gennemført koncerter og andre begivenheder:

Koncert med De Galvaniserede Leoparder den 25. januar. En stor succes.

Koncerten med Kurt Trane og Co. den 21. april. De spillede gode gamle numre fra Bamses store repetoir.

Samrådets generalforsamling 24. maj blev et velbesøgt møde, hvor vi sluttede af med Ølsmagning, som Niels Tikøb stod for.

Samme aften uddelte vi Årets pris for smukt byggeri til familien Mette og Sten Sørensen, Uggerhalnevej 29 i Grindsted.

Ved Sommerfesten i august deltog Kulturudvalget fredag aften med vinsmagning.

Den 11. september holdt vi i samarbejde med Borgerforeningen et koordinationsmøde. Et møde hvor alle foreninger og organisationer i vores lokalområde deltog. Her vi fik lagt starten på et årshjul – hvor alle aktiviteter for vort lokalområde skal samkøres.

Den 16. september arrangerede vi fest ved Gadekæret, en herlig tradition. I år havde vi igen fået Jørgen fra ”Det flyvende Kuffertcirkus” til at underholde – en dejlig eftermiddag i sol.

Nissehuerne kom på HammerHattene den 2. december. En dejlig tradition, hvor ca. 80 personer mødte optil gløgg og æbleskiver.

Udvalg og opgaver
Madpakkehuset

En arbejdsgruppe bestående af Ole Peter, Leif Köhne, Ole S. og Lasse har, sammen med Borgerforeningen,søgt penge til et Madpakkehus på festpladsen. Vi har lige fået besked om, at Aalborg Kommune har bevilget pengene. Så der kommer et spændende hus på festpladsen i det nye år.

PR-udvalgeter lagt på is, indtil vi ser, hvor godt det kommer til at gå med koordinationen med årshjulet. Der er lavet en IT-løsning, som alle foreninger kan/skal melde ind på. Borgerforeningen og Samrådet vil evaluere senere.

Cykelsti. Aalborg Kommune har godkendt ændringer af vejen gennem Grindsted samt ændring af cykelstien ved rundkørsel Vodskov Nord. Endvidere har Aalborg Kommune bevilget penge til ændringer ved Grindsted Skole til gavn for trafiksikkerheden.

Byudvikling. Udstykningerne ved Tranevej tager tid, men vi erfaret at lodsejeren, der ejerjorden,. har solgt denne til en sagfører, der har planer om at opføre ca. 50 boliger. Vi tror på at denne person har vilje og ressourcer til at gennemføre projektet.

Det Grønne Hold passer på vores byporte, Trekanten i Uggerhalne og HammerHattene samt kunsten ved Gadekæret.
Ole Peter sørger for at græsset bliver slået ved Mosen, så vi andre kan bruge stien.
Som et supplement til Det Grønne Hold har vi fået etableret et hold, der slår græsset ved Gadekæret. Detblev aktuelt, da Aalborg Kommune meddelte, at den ikke længere havde ressourcer til det.

Ungeudvalget. Her er der ikke sket meget, men vi vil arbejde på at få Skaterbanen og Multibanen renoveret.

Skoleudvalget har afholdt to møder – hvor vi drøfter fælles udviklingspunkter med skoleledelsen på Grindsted Skole.

Lokalhistorie: Poul Dahl har også i år lavet artikler, som du kan læse på hjemmesiden (Hammernyt.dk).

Hjemmesiden. Er under renovering. Vi drøfter hvordan den fremover skal være en del af vores muligheder for at kommunikere med borgerne.

Vandtårnet i Hammer Bakker. Her har vi fået Aalborg Kommune til at stå for renoveringen. Foreningen bag Vandtårnet skal så stå for driften og brugen af Vandtårnet.

Rundt om Hammer Bakker (Klyngesamarbejdet mellem de 6 samråd/byerne omkring Hammer Bakker). Her sker der mange spændene ting (se projektets hjemmeside (www.rundtomhammerbakker.dk).
Der arbejdes nu med kulturaktiviteter på tværs at de 6 samråd.

Samrådet for Grindsted og Uggerhalne
December 2023

Så skal HammerHattene atter have nissehuer på

Det er blevet koldt, så HammerHattene skal igen have hue på  – det sker

lørdag den 2. december kl. 10.30 på ”Trekanten” i Uggerhalne/Kinnerup.

Samrådet for Grindsted & Uggerhalne er som tidligere vært ved gløgg og æbleskiver og naturligvis sodavand til børnene.

Vi har gjort det før – og gør det igen – så samrådet opfordrer alle borgere i Grindsted og Uggerhalne til, at vi sammen fortsætter denne herlige og traditionsrige julebegivenhed!

Samrådet for Grindsted & Uggerhalne
November 2023

HUSK OKTOBERFESTEN!

Vi mødes i Kulturhuset fredag den 27. oktober kl. 19.
Kom gerne udklædt – det er sjovt!
Der er præmien for den bedst udklædte person

Der kan købes godt fadøl fra Thy og lækre pølser.
Vi har hyret den helt rigtige DJ!

Meld til – der bliver god stemning! Kun 100 kr. pr. billet.

Billetter fås hos:

· Ellen Høgh, Tranevej 6, Grindsted, tlf. 6199 2302

· Birthe Søborg, Hüttel Sørensenvej 123, Vodskov, tlf. 2160 0094

· Helle Nielsen, Tennisskoven 26, Hjallerup, tlf. 2695 8512

· Villy Nielsen, Tennisskoven 26, Hjallerup, tlf. 6116 3930

· Ole Schwarz, Høgevej 6, Grindsted, tlf. 2392 3068

På gensyn
Samrådets kulturudvalg

Foredrag med Ditte Kolbæk

Hammer Sognegårds fødselsdag fejres hvert år med et arrangement. I år får vi besøg af Ditte Kolbæk 20. september kl. 19.00. Ditte Kolbæk er en passioneret fortæller, der har holdt foredrag i indland og udland, på universiteter, i virksomheder og foreninger.

En mand med mod og mandshjerte

Hvad skal man med en gammel papkasse med sirlig håndskrift på? Den står og fylder på hylden og ser grim ud, så en dag befinder den sig på kanten af småt brandbart. Der står den og vipper og er på vej ned i containeren, men en indskydelse reddede den. Flere år senere bliver den åbnet, og den er en guldgrube af information om Ditte Kolbæks morfars begivenhedsrige liv. Han hed C.H. Jørgensen og forblev en ganske anonym mand, selvom han fik indflydelse på tusindvis af mennesker. Han var ganske ligeglad med at blive berømt, han koncentrerede sig om at bidrage til det store fællesskab og elske sit livs kærlighed, Dagny, som han ikke måtte få. I 1909-10 deltog han som kartograf på Alabamaekspeditionen, hvor han fik forfrysninger i fire tæer. I månedsvis gik han rundt med benpiberne stikkende ud, og for at gøre oplevelsen værre forliste deres skib Alabama, så de ikke kunne sejle hjem. Til alt held blev de reddet. Dette er blot en af de mange spændende anekdoter, der tegner et billede af C.H. Jørgensens liv.

Der serveres boller og kagemand, og arrangementet er gratis.

Kirkevandring fra Hammer Kirke

Vi mødes ved Hammer Kirke 13. september kl. 16.00 til en kort indledning til dagens emne. Herefter går vi tur i skoven, cirka 4-5 kilometer i bakket terræn, i stilhed og samtale.

Tilmelding til kirke-kulturmedarbejder Tenna på 60 19 59 80 eller tennalyng@gmail.com senest dagen før.