Vi er nået langt i Borger- & Kulturhuset og er nu nået til en ny milepæl: at få opsat yderbeklædningen. Vi kunne virkelig godt bruge nogle folk til at hjælpe med at få ”pakket” huset ind, inden vinteren sætter ind!
Vi forestiller os, at der dannes nogle hold, som hjælper til – i kortere eller længere tid – du giver de timer, som du har mulighed for – formiddag, eftermiddag eller weekend.
Du behøver altså ikke være tømrer for at være med, det må du naturligvis gerne være, men et par arbejdsbukser og arbejdshandsker og et godt humør, så er du godt kørende – vi har værktøj og materialer.
Du kan bare komme op i huset, sende en mail til: rbgronborg@gmail.com eller ringe til Rita på 2084 6177.
Støt nu op bag det gode borgernære formål – vi får alle brug for det hus, når det står færdig – det ligger i aldeles fantastiske omgivelser, du får aldrig et smukkere sted at holde dine fester, spille whist eller…!
Vi sørger selvfølgelig for formiddags- og eftermiddagskaffe, frokost mmm.
Kom bare og tag del i denne “indpakningsopgave”, vi er glade for hver en time, du giver til huset!!
På vegne af Borger- & Kulturhuset
Bendt Grønborg og Lasse Breddam
Oktober 2018