Kom til en überfestlig aften med musik, dans, wienerschnitzel og æblekage! Per Timmermann med hans DJ-show sørger for musikken.
Vi starter med spisningen kl. 19 Prisen for mad og deltagelse er kr. 250.-
Schnitzler af svinemørbrad Brasede kartofler, ærter, wienerdreng og skysovs Gl. dags æblekage med sprød crumble, makroner og flødeskum portionsanrettes i weckglas.
Vi fejrer efteråret med godt øl fra Thisted og en veloplagt DJ.
Tilmelding og billetter til Samrådets Kulturudvalg inden den 18. oktober:
Ole Schwarz, Høgevej 6, Grindsted, tlf. 2392 3068 ole.schwarz@gmail.com
Grindsted-Uggerhalne Samråd har fået midler fra kommunen til afholdelse af en koncert – denne gang afholdes den i Uggerhalne, på fælleden ved Hjertegræsvej.
Optrædende: Per Worm
Musikken kommer på en ladvogn, og Per Worm spiller 5 kvarter i alt.
Per er en fabelagtig dygtig guitarist og eftertænksom sangskriver, som via sin nordjyske lune – råt for usødet – har spot på livsværdierne. Både sine egne og familien Danmarks.
Han hævder selv, at han snakker for meget til at være musiker, men spiller for meget til at være standupper!
Det er en gratis koncert. Tag gerne campingstole med. Samrådet sørger for opstille af et par små telte og sælger øl og vand til gode priser.
Vel mødt til vores eftermiddagskoncert denne søndag.
– Det nye madpakkehus er placeret på Værestedet i Grindsted.
Det var prominente personer, der sammen med Samrådets formand Ole Schwarz, stod i spidsen for indvielsen.
Rådmand for By- og Landskab, Jan Nymark Thaysen klippede snoren og foretog dermed den officielle indvielse. Aalborg Kommune har doneret 70.000 kr. til etablering af huset og rådmanden pegede i sin tale på, at huset ligger på en opdateret del af Hærvejsruten i et dejligt naturområde. Der er nu skabt et spor, som fører fra Madpakkehuset til shelterpladsen inde i Bakkerne. Rådmanden ønskede alle frivillige, der har deltaget i tilblivelsen af huset, tillykke med det gode arbejde.
SparNord Fonden har doneret 10.000 kr. til etablering af Madpakkehuset. Kristian Hedermann Nielsen, afdelingsdirektør i Spar Nord Banks Vodskovafdeling, fremhævede på vegne af Fonden, at baggrunden for donationen bl.a. skyldes husets almennyttige funktion. Det vil kunne komme mange mennesker til glæde og påvirke lokalsamfundet positivt. Kristian gav også et skulderklap til de frivillige, der har skabt huset. Det var Spar Nord, der donerede pølser til alle – Tak for det!
Det var jo faktisk Ole Schwarz, formand for Grindsted og Uggerhalne Samråd, der indledte hele seancen, der kom til at foregå i et skønt sommervejr. Ole bød velkommen til alle deltagere og berørte kort baggrunden for, at det er lykkedes at få etableret det gedigne Madpakkehus, fremstillet af Skovholdet i Vodskov. Skovholdet har også lavet to bord/bænkesæt. Ole takkede alle bidragydere for deres generøsitet. Ole fremhævede Madpakkehuset som endnu et tiltag i den række af udviklingsaktiviteter, som Samrådet gennem årene har gennemført og takkede i den sammenhæng Ole Peter Jakobsen for at have taget initiativet.
Borgerforeningen har også bidraget til at få økonomien til at hænge sammen.
Efterfølgende spillede Søren Krogh og Janus Bechmann herlig musik – ”Blågræs”, med tydelig inspiration fra et område i Vendsyssel, der ikke ligger langt fra den dejlige badeby Lønstrup!
Ole Schwarts kunne slutte en dejlig eftermiddag med at konstatere: gode talere, herlig musik, fremragende pølser, godt vejr og et lydhør publikum!
Samrådet for Grindsted & Uggerhalne afholder ordinær generalforsamling tirsdag den 28. maj i Kultur- og Borgerhuset HAMMER BAKKER.
Vi starter med spisning kl. 18. Hvis du vil deltage i spisningen, beder vi om, at du tilmelder dig til Ole Schwarz på 2392 3068 eller ole.schwarz@gmail.com inden den 20. maj.
Selve generalforsamlingen gennemfører vi fra kl. 18.45 – 19.45.
Dagsorden i.h.t. vedtægterne, som du kan finde på vores hjemmeside: www.hammernyt.dk Formanden aflægger beretning om det overordnede arbejde i Samrådet; projektlederne for udvalgene vil efterfølgende berette om, hvad der er sket i årets løb i de enkelte udvalg.
Der er følgende faste udvalg: Ungeudvalg, Kulturudvalg, Cykelsti, Lokalhistorie, Byudvikling, PR-gruppen, Grønt Hold, Hjemmeside og Skoleudvalg.
Efter generalforsamlingen bliver der mulighed for at drøfte Samrådets kommende opgaver.
Vi afslutter med, at Borgmester Lasse Frimand Jensen kommer og fortælle om Aalborg kommunes planer med landdistrikterne.