Hjertestarteren i Grindstedhallen er nu tilgængelig hele døgnet

Information til alle i Grindsted, Uggerhalne og omegn. 

Grindsted Skole har i samarbejde med borgerforeningen fået flyttet hjertestarteren i Grindstedhallen ud uden for hallen. Før var hjertestarteren låst inde i hallens forgang,  som er aflåst mange aftener, om natten og i weekenden, når der ikke er aktiviteter i hallen eller i klublokalerne.

hjertestarter_Grindstedhallen

 

Der er nu tre hjertestartere i vores område, der er tilgængelig hele døgnet rundt.

Hjertestarterne er placeret på følgende steder:  

  • Grindstedhallen, ved hovedindgangen, Hammervej 90, Grindsted
  • Hammer Sognegård, ved hovedindgangen som findes bagerst på bygningen, Uggerhalnevej 23, Grindsted
  • Hammer Kirke, i kirketårnet, Hammer Kirkevej 10

 

Borgerforeninen arbejder nu på at opsat endnu en hjertestarter

– i Uggerhalne, sandsynligvis på vandværket. 

 

Med venlig hilsen

Borgerforeningen for Grindsted,
Uggerhalne og omegn

Generalforsamling i Samrådet

Samrådet for Grindsted og Uggerhalne afholder ordinær generalforsamling onsdag den 20. maj i Sognegården i Grindsted.

 Vi starter med spisning kl. 18. For at deltage i spisningen skal du dog tilmelde dig til formanden på 9638 6858 eller til oleschwarz@stofanet.dk

 Kl. 18.30 vil der være overrækkelse af årets pris (2014) til vinderen af den lokale konkurrence om det gode og smukke byggeri og det gode byrum. Det er 3. år, vi overrækker denne pris til et smukt byggeri eller et smukt renoveret hus i Grindsted eller Uggerhalne.

 Generalforsamlingen gennemføres fra kl. 18.45 – 19.45

Dagsorden i.h.t. vedtægterne – som du kan finde på vores hjemmeside: hammernyt.dk

Formanden vil aflægge beretning om det overordnede arbejde i Samrådet og projektlederne for udvalgene vil efterfølgende berette om, hvad der er sket i årets løb i de enkelte udvalg. Der er følgende udvalg: Ungeudvalg, Cykelstiudvalg, Lokalhistorisk udvalg, Byudvikling og Byforskønnelse, Hjemmeside og det sidste nye udvalg: Skoleudvalget, der samarbejder med Grindsted Skole om ombygningen og herunder etablering af et ”forsamlingshus”. Der vil også blive givet en status på, etablering af ”Internetbrugs” i Grindsted.

Efter generalforsamlingen bliver der mulighed for at drøfte Samrådets kommende opgaver.
Som afslutning på mødet har vi fået Regner Jensen til at komme og vise og kommentere hans smukke film om Hammer Bakker. Afsat tid fra 20.00 – 20.45.

Afslutning ved formanden.

Alle er velkomne!

 Med venlig hilsen
Bestyrelsen

GSK Gymnastik har haft opvisning

GSK Gymnastik afholdt i går søndag den 15. marts opvisning i Grindstedhallen – Gymnastikfolkene skriver på deres hjemmeside, grindstedsportsklub.dk bl.a.
“Vi har netop afviklet årets gymnastikopvisning i Grindsted Hallen med en masse glade gymnaster og et veloplagt publikum. Dagen summede af travlhed fra morgenstunden, hvor hallen blev pyntet flot op efter alle alskens regler. Der blev øvet flittigt på de vanskelige trin, men præcis kl. 14. var alle klar til indmarch under ledelse af gymnastikinstruktør Kirsten Jensen.” Du kan læse hele artiklen om opvisningen på grindstedsportsklub.dk

En større nyhed i GSK Gymnastik er, at klubben atter starter Yoga-hold – det sker den 14. april. Du kan læse mere på grindstedsportsklub.dk

Sportslig hilsen
GSk Gymnastik