Generalforsamling i pensionistforeningen

Horsens-Hammer Pensionistforening afholder Generalforsamling

 
Fredag den 28. februar 2014 kl. 14.00 på Liselund

 

Forslag der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være formanden
i hænde senest 8 dage før generalforsamlingen. Foreningen er vært ved kaffe.
 
Vel mødt

Bestyrelsen

 

N.B.: 4 dages tur til Ærø d. 11. – 14. august

Generalforsamling i borgerforeningen

Generalforsamling i Borgerforeningen for Grindsted, Uggerhalne og omegn, onsdag d. 12. marts kl. 19:30

Der er generalforsamling d. 12. marts 2014. Jeg vil opfordre dig til at overveje, om du kunne have lyst at være med i bestyrelsen. Vi har brug for dig! Mvh. Bo H. Thomasen
Der indkaldes hermed til ordinær generalforsamling i Borgerforeningen for Grindsted, Uggerhalne og omegn onsdag, den 12. marts kl. 19:30 i Hammer Sognegård. Inden generalforsamlingen inviteres medlemmerne til fællesspisning kl. 18:30.  Tilmelding kan ske til Ole Peter Jakobsen senest lørdag, den 8. marts på tlf. 98 28 68 78 / 30 28 68 15.
  

Dagsorden ifølge vedtægterne:

1. Valg af ordstyrer og referent

2. Formandens beretning

3. Kassereren aflægger det reviderede regnskab

4. Fastsættelse af kontingent

5. Behandling af indkomne forslag.

      Forslag, der ønskes behandlet, skal afleveres senest den 8. marts til formand

      Bo Hovgaard Thomasen, Kornelparken 22, tlf. 29 80 84 05.

6. Valg af 2 bestyrelsesmedlemmer og 3 suppleanter.

       Bestyrelsesmedlemmer på valg er:

       Ole Peter Jakobsen (modtager ikke genvalg)

       Anders Clausen (modtager kun genvalg som suppleant)

       Suppleanter er:

       Lisbeth Stricker Jensen, Søren Jensen, Bjarne Hansen

7. Valg af revisorer

8. Eventuelt

Som det fremgår af indkaldelsen, så skal der vælges mindst en person til bestyrelsen, hvorfor det er vigtigt, at I medlemmer møder op.
 
Vi er et godt team i bestyrelsen, og vi har stor hjælp af suppleanterne og af de mange frivillige. Derfor er det heller ikke sådan, at nye i bestyrelsen pludselig sidder med opgaver til op over begge ører. 
 
Det skal også nævnes, at da bestyrelsen konstituerede sig efter sidste generalforsamling, blev der lavet en klar opdeling af opgaverne blandt bestyrelsens medlemmer, hvilket har gjort det hele mere overskueligt.
 
Formand for borgerforeningen fra 2013, Bo Hovgaard Thomasen

 

 

Så blev kunsten i Uggerhalne afsløret

Under overværelse af en stor gruppe borgere fra Uggerhalne og Grindsted blev et nyt Paddehatte-kunstværk lørdag formiddag afsløret i Uggerhalne.

Mere end en halv hundrede borgere var mødt op på hjørnegrunden i Uggerhalne for at være med ved afsløringen af de tre Uggerhalne-hatte. Ole Schwarz, formand for Samrådet og Ole Kjær fra Samrådets Forskønnelsesudvalg fortalte om baggrunden for Paddehattenes tilblivelse, der tog sin begyndelse i udvalgets overvejelser over, på hvilken måde Samrådet kunne være med til at forskønne og herigennem binde de to landsbyer sammen. At det skulle være noget med træ, var der stor enighed om.
Paddehatteideen blev udviklet i samarbejde med Svend Erik Thomasen, Lildstrand, kunstneren, der med sin motorsav har skåret hattene ud af en stor egestamme. 
Paddehattenes biologiske navn kunne Ole Kjær ikke afsløre, for han var ikke sikker på, at de havde et. – Vi har derfor valgt at kalde dem “Hammerhatte” for, som Ole nævnte, de gror op ad jorden her ved Hammer Bakker.

Ideen har, ud over kunstnerens arbejde, kunnet omsættes til handling gennem en forbilledlig indsats fra mange involverede: Simon Madsen, der sponserede egetræet, Simon Krogh, Gandrup, der har stillet sin grund til rådighed for Paddehattene og vognmand Skindbjerg, der leverede maskinkraft og sand til brug ved opsætningen. Hertil kommer hjælpsomme Uggerhalne- og Grindstedborgere, der undervejs i processen har ydet en stor indsats med transport og gravearbejde. Tak til alle for hjælpen!

Samrådet ser den brede interesse for sagen og de mange involverede som et vidnesbyrd om stor lokal nænne for i fælleskab at udvikle og forskønne vore landsbyer til gavn og glæde både for de borgere, der allerede bor i vore attraktive landsbyer og dem, der kunne tænkes at flytte til!

En lille kreds af Uggerhalneborgere er gået sammen om at vedligeholde kunsthjørnet og passe på hattene. Er du interesseret i at hjælpe, skal du bare henvende dig til Søren Jensen eller Henning Bitch.

Da afsløringen var afslutte og hurraråbene klinget ud, gav Margit Plougstrup fra Forskønnelsesudvalget den største  Paddehat nissehue på for at markere, at julen nærmer sig med hastige skridt! Efterfølgende var Samrådet vært ved gløgg, sodavand og æbleskiver. Den helt rigtige menu på denne let fugtige og let kølige decemberformiddag.
Se Ole Faaborgs billeder fra afsløringen nedenfor.

Samrådet sige tak til alle for den store opbakning!  

 

Poul Dahl
Samrådets Forskønnelsesudvalg
December 2013  

Vi venter på afsløringen. Foto O. FaaborgOle Schwarz, formand for Samrådet taler. Foto: O. FaaborgOle Kjær fra Forskønnelsesudvalget fortæller om Paddehattene og døber dem Hammerhatte. Foto O. FaaborgTo gange Ole fjerner Sådan ser Hammerhattene altså ud. Foto O. FaaborgMargit Plougstrup iklæder den største Hammerhat sin nissehue. Foto O. FaaborgSå er Margits nissehue på plads. Foto O. FaaborgVi råber hurra for Uggerhalnes Hammerhatte. Foto O. FaaborgHammerhattene bliver beundret. Foto Ole KjærSådan ser Hammerhatte altså ud med nissehue. Foto O. FaaborgSå er der serveret æbleskiver og gløgg, indtages i let regnvejr. Foto Ole KjærSøren Jensen sammen med andre Uggerhalneboere ved hatteafsløringen. Foto O. FaaborgOle Kjær og Hans Stochholm drøfter Hammerhattenes originalitet med Uggerhalneborgere. Foto O. FaaborgHattene er plantet midt i den gamle Sæbyvej. Plantører er Thorkild Dahl P., Poul Dahl, Ole Schwarz, Knud Skindbjerg og Gert Hansen. Foto Ole KjærHattene er plantet og tildækket, nu venter afsløringen lørdag formiddag. Foto Ole Kjær

Kunst i Uggerhalne afsløres lørdag formiddag

Lørdag den 14. december kl. 10 indvier/afslører vi 3 paddehatte i Uggerhalne

Lørdag den 14. december afslører Samrådet for Grindsted & Uggerhalnes udvalg for Byudvikling og Byforskønnelse et kunstværk i Uggerhalne. Afsløringen sker kl. 10. 

Har du lyst til at være med ved indvielsen, skal du bare møde op ved hjørnet af ”Grindstedvej” og ”Vodskovvej” i Uggerhalne. Samrådet serverer Gløgg, sodavand og æbleskiver.

Samrådet har siden sin start ønsket at opstille kunstværker i Uggerhalne og Grindsted. Udfordringerne har været mange, bl.a. kunsttype, kunstner, placering, finansiere osv.

Opgaven blev placeret i Forskønnelsesudvalget, hvis medlemmer hurtigt blev enige om, at det måtte være noget med træ for at markere byernes placering ved Hammer Bakker.

En ide om at det kunne være noget der, af en ”kunstner” med motorsav, blev skåret ud af et egetræ, blev forfulgt.

Resultatet er, at Svend Erik Thomasen, Lild Strand har skåret tre paddehatte på hver knap 2 m ud af en velegnet egestamme, sponseret af Simon Madsen, Grindsted. Simon Krogh, Gandrup har velvilligt stillet en egnet plads til rådighed på den græsklædte trekant. En placering som sikrer, at byens borgere og forbipasserende kan nyde synet af paddehattene, der skyder op ad græsset tæt på skoven.

Vognmand Niels Christian Skindbjerg sponserer sand og hjælp med maskineri ved opsætning. Adskillige borgere i Uggerhalne og Grindsted har hjulpet til ved gravearbejdet og ”montering” af hattene. Havearkitekt Ole Kjær, Grindsted har rådgivet og stillet sin ekspertise til rådighed under hele processen.

Det er Samrådets håb, at byernes borgere vil tage godt i mod paddehattene, nyde synet af dem og være med til at værne om dem.    

Samrådet for Grindsted & Uggerhalne
Formand Ole Schwarz
Grindsted, december 2013