Lørdag, den 16. september er der atter fest ved gadekæret i Grindsted.
Dette er blevet en hyggelig tradition her i Grindsted og Uggerhalne.
Pladsen åbner kl. 13. Vi har opstillet telte og borde med mere, i teltet vil der være levende musik.
Der kan der købes drikkevarer til både børn og voksne.
Skulle du have lyst til en kop kaffe og en kage – ja så kan dette også lade sig gøre
Klokken 14 kommer Det Flyvende Kuffertcirkus!
Underholdning for børn og voksne.
Vi har hyret dem før og vi gør det igen – for de er gode til at få små og store til at se, lytte og være med i forestillingen.
Efter forestillingen vil der være cirkusskole, hvor du kan lære mange af de ting, som du har set i forestillingen.
Det er gratis at deltage!
På gensyn
Samrådet Grindsted og Uggerhalne