Udvalget for Sundhed og Bæredygtig Udvikling har på sit møde den 13. februar besluttet følgende om Metrobus 1 til Uggerhalne og Grindsted:
Busdriften aften og weekend til Langholt og Grindsted reduceres. Hverdagsaftener og lørdag-søndag afkortes Metrobus 1 til stop i Vodskov, herefter indsættes der minibus mellem Grindsted/Langholt og Vodskov. Kørsel på Tingvejen og via Liselund (Hüttel Sørensensvej) reduceres for at få køreplanen til at hænge sammen. Busserne vil køre i samme betjeningsomfang som i dag til /Uggerhalne/Grindsted og Langholt, men med skift i Vodskov.
Busdriften i dagtimerne på hverdage vil køre uændret.
“Vi er meget tilfredse med at hele bussagen lander sådan, at der fortsat kører bus på hverdagsaftner og i weekender, omend passagerer skal skifte i Vodskov, men det kan vi leve med. Det er et resultat, som vi selv har været med til at forhandle på plads”, understreger Ole Schwarz, formand for Grindsted & Uggerhalne Samråd.
Samrådet for Grindsted & Uggerhalne