Lørdag den 31. august havde Aalborg Kommune, i samarbejde med Kulturklyngen rundt om Hammer Bakker, inviteret til Kulturel eftermiddag på pladsen ved Sulsted Kirke. Aalborg Kommune bidrog med underholdende indslag for alle aldre.
Koncert med Kathrine Schmidt, underholdning for børn og barnlige sjæle med Linette Riber og fællessang med Anne-Marie Hassing.
Foreninger og andre i området var inviteret til at vise hvad egnen kan – i fællesskab. Der var udstillinger af Museet i Hammer Bakker, Vandtårnet i Hammer Bakker, illustrator Vivi Munksgaard og Horsens-Hammer Lokalhistoriske Arkiv.
På scenen var det lokale indslag optræden af Vodskov pigekor.
Området ved Sulsted Kirke udgjorde en fantastisk kulisse og vejret viste sig fra den bedste side. De fremmødte fik en rigtig god oplevelse. Aalborg Kommune havde finansieret et rigtig bredt underholdningsprogram.